H.K.H. Kronprinsessens Egne Oplevelser med at Skrive og Modtage Breve</B>
Offentliggjort lørdag d. 3. september 2005
Jeg er blevet bedt om at tale lidt om mit forhold til at skrive breve i forbindelse med denne dags præmie-overrækkelse til de to bedste brevskrivere i verden. Min første tanke var ' åh nej', nu er jeg nødt til at udtale ordene skrive og breve mange gange, og de to ord har jeg svært ved at udtale.
Nåh…Jeg vil helst tale lidt mere frit end blot at holde mig til emnet brevskrivning.
At lære at skrive og læse er vejen til viden og personlig udvikling og vækst. Man kan ikke sætte ord på, hvor vigtigt det er at kunne læse og skrive. Det er en gave, en gave af håb. En gave, vi alle sammen skulle have rettigheden til, men desværre er det ikke alle, som får chancen.
Det er flot, at over tre millioner unge fra 25,000 skoler over hele verden har deltaget i konkurrencen. Det viser en stærk forståelse af, hvor vigtigt det er at skrive, og at det også kan være sjovt.
Man kan sige så meget i et brev. Tænk et øjeblik på den viden, vi var gået glip af, hvis mennesker ikke havde sat blyant til papir. Hans Christian Andersen er et perfekt eksempel. Han skrev hele tiden, ikke kun eventyr men også breve, dagbøger og rejsebøger. Hvis ikke han havde været så frodig med sin skrivning, havde vi kun kendt meget lidt til hans person. Og tænk tilbage til den gang meget af verden var uopdaget. Uden det skrevne ord, hvordan kunne man så fortælle andre om, hvad man så eller om, hvad man oplevede på den anden siden af jorden. Det skrevne ord dokumenterer historien.
Hver dag får jeg mange breve fra mange forskellige lande og fra mennesker i alle aldre. Hvert eneste et er jeg meget glad for og ofte rørt over, hvad der står i dem. Folk skriver blandt andet om deres liv, deres personlige følelser og deres forhold til den kongelige familie. Brevene kommer ofte med søde tanker og varme ønsker, fotos og tegninger. Hvert brev giver mig et indtryk af den person, som har taget sig tid til at skrive til mig. Jeg ville gerne kunne svare personligt på hvert brev, men det er desværre ikke altid muligt.
Jeg elsker at skrive (men gør det ikke nok) og synes, det er en rigtig god måde at få de ting ud, som man tænker og føler. Det er mere personligt at skrive eller få et brev end at formidle med e-mail eller SMS. Der er noget specielt ved at holde et brev i hånden og at se sin kæres håndskrift og den måde, hvorpå skriften afspejler, hvad de tænker og føler. Min farmor og jeg skrev til hinanden ofte, og i dag kan jeg stadig tage et af hendes breve frem og føle, at hun er i nærheden, selvom hun døde for nogle år siden.
Jeg vil gerne ønske alle, der deltog i verdensmester-skabet i brevskrivning et stort tillykke. Jeg håber, at I alle sammen vil fortsætte med at skrive breve - hvem ved, måske bliver jeres breve en vigtig del af historien?