Græsk/dansk ekskongepar vil hjem
20-08-04: 17:59
Vi hører til i Grækenland, forklarede parret over for NYHEDERNE i Athen.
Foto: TV 2Ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie flytter efter 37 år i eksil i London tilbage til Grækenland, for*tæller parret til TV 2/NYHEDERNE.
Konstantin og Anne-Marie tilbage til Grækenland
Fotos: Konstantin og Anne-Marie
"Vi har altid ønsket at komme hjem, og vi har altid følt os nostalgiske. Og nu, hvor det bliver til noget, er det vidunderligt. Vi er på udkig efter et hus, og det tager lidt tid. Vi venter, til vi har fundet det helt rigtige sted. Men det er en dejlig følelse at vende hjem," siger ekskongen til TV 2.
Kongeparrets eksil indledtes i 1967, da en gruppe officerer greb magten.
Grækenland blev en republik i 1974, så Konstantin og Anne-Marie er ikke stillet anderledes i landet end andre grækere.
Dengang beslaglagde regeringen parrets ejendomme og besiddelser, og først i 2002 fik ekskong Konstantin Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord for, at staten skal yde erstatning for tabene.
Forholdet mellem parret og den græske regering er nu glimrende, forsikrer Konstantin over for TV 2.