Program for den kirkelige handling - Kongehuset
Mens gæsterne ankommer fremføres alternerende værker for orgel og salmer og sange af koret.
Når Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse
Marie træder ind i kirken spilles François Couperin: Les Barricades Mystérieuses. Satsudarbejdelse af Ann-Kirstine Christiansen.
MENIGHEDEN SYNGER: Nu titte til hinanden de favre blomster små (5 verses)
KOLLEKT
Lovet være du, vor Herre Jesus Krist,
fordi du kom til os,
lod dig døbe med synderes dåb
og delte vore sorger og glæder.
Du søgte ikke dit eget,
men gik lidelsens vej til ende
for at gøre os fri.
Vi beder dig:
Hjælp os til at kunne høre det tilsagn,
du gav os i vor dåb.
Lad det være vor styrke og glæde,
at vi er Guds elskede børn,
så vi lever i tro, håb og kærlighed,
indtil vi skal se dig ansigt til ansigt,
du, som er kærligheden og vil kærligheden
fra evighed til evighed.
Amen.
SKRIFTLÆSNING
For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller
magter eller noget nuværende eller noget kommende eller
kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden
skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus,
vor Herre (Rom.8,38-39).
KGL. KONFESSIONARIUS
ERIK NORMAN SVENDSEN,
TALER
MENIGHEDEN SYNGER:
Lov og tak og evig ære (3 verses)
Mel.: Tag det sorte kors fra graven
DÅBSHANDLINGEN
LOVPRISNING OG BØN
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store
barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu
Kristi opstandelse fra de døde.
Lad os alle bede:
Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne
Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn
og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det
evige liv. Vi beder dig: Tag i nåde mod dette barn, som vi
bærer frem for dit åsyn. Indlem det i din menighed, og bevar
det i dit samfund både her og hisset!
Amen.
SKRIFTLÆSNING
Således taler vor Herre Jesus Kristus:
Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen
og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i
Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer
dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med
jer alle dage indtil verdens ende.
Evangelisten Markus skriver:
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved
dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han
vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det
må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger
jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille
barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og
lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Så vil vi nu hjælpe dette barn til hans velsignelse ved at døbe
det i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
KORSTEGNELSE
Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit
bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede
Herre Jesus Kristus.
Hvad er barnets navn? - N.N. WE HEAR THE NAME FOR THE FIRST TIME!!
TROSBEKENDELSE
N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans
væsen? - Ja!
Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens
skaber? - Ja!
Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som
er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint
under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret
til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til
himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre
hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde?
- Ja!
Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de
helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse
og det evige liv? - Ja!
Vil du døbes på denne tro? - Ja!
DÅBSHANDLING
N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens
navn. Amen.
Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har
genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes
forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv!
Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid!
Amen.
FADERVOR
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
Fred være med dig!
FADDERTILTALE
I forældre og faddere til dette barn er nu vidner på, at det er
døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. I forældre
skal oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det,
for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er
indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør, før barnet
bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage
omsorg for, at det oplæres i den kristne tro.
Fred være med jer!
Haderslev Drengekor: César Franck ”Panis angelicus”.
MENIGHEDEN SYNGER:
Alle mine kilder skal være hos dig (6 verses)
KOLLEKT OG VELSIGNELSE
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig af hjertens
grund, fordi du har ladet os komme til den nådefulde dåb,
hvori du skænkede os syndernes forladelse, Helligånden og
det evige liv for din Søns, Jesu Kristi, skyld.
Vi beder dig: Bevar os i troen, så at vi aldrig tvivler om denne
din gave, og styrk os ved din Helligånd til at stride mod synden
og blive i vor dåbs nåde, indtil vi bliver til evig tid salige,
ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig
lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed
og til evighed.
Amen.
Præst: Herren være med jer!
Svar: Og med din ånd!
Præst: Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Svar: Amen, amen, amen.
MENIGHEDEN SYNGER: I al sin glans nu stråler solen (7 verses)
Når Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse
Marie sammen med deres børn og sammen med Hendes
Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen
og det øvrige følge forlader kirken spilles Johann
Sebastian Bach: Præludium og Fuga i A-mol (BWV 543).