1. Bicolor pearl necklace & gold stud earing
2. Pearl earing
3. Big gold earing & a gemstone braclette which has said as a gift from Joachim after Nikolai born
4. Diamons stud earing & seastar brooch, I guess the blue stone is a cobochon saphire.
the grand necklace she wore at the dansih wedding wonder where she got that from
first i think we thought it was from her husband but now we know that theu were about to divorce
do you think she bought it her self
the grand necklace she wore at the dansih wedding wonder where she got that from
first i think we thought it was from her husband but now we know that theu were about to divorce
do you think she bought it her self
She still could have gotten it from Joachim while they were on friendly terms but had no appropriate place to wear it to until the royal wedding. It was a grand parure.
__________________
*~* In matters of style, swim with the current. In matters of principle, stand like a rock. *~*
*~* Judge not those who try and fail. Judge those who fail to try. *~*
from lotte's site.....it's Princess Alexandra's 40th birthday gift...maybe someone can translate this ....LONG long article...hohoo~
Amtet smykker Prinsesse Alexandra på 40-års fødselsdagenUdsendt: 30/06/2004
Kontaktperson: Niels Johannesen Et guldsmykke, med Guldhornene som motiv, er fødselsdagsgaven fra Amtsrådet i Sønderjylland til Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra.
.
. Glimt fra oldtidsdage funkler i de nye tider…Sætter dem som pragt til skue…,
skriver Adam Oehlenschläger et sted i sit digt om Guldhornene.
- Ligesom Guldhornene fra gammel tid har været med til at gøre egnen omkring Møgeltønder og dermed hele Sønderjylland kendt, således er også Prinsesse Alexandra med sit store engagement og sin varme indleven med til at sætte landsdelen ’som pragt til skue’, siger amtsborgmester Carl Holst.
Brystsmykket, en reversnål, er fremstillet til lejligheden af guldsmedeparret Karen Ihle og Jens Eliasen i Tønder, og smykket er formet ved hjælp af en særlig banketeknik ud af en 18-karat guldplade på fem gange fem centimeter og en tykkelse på lidt under en millimeter. Det svære i denne opgave er, at der skal formes i to retninger, fordi hornene er buede foruden at være hvælvede. De karakteristiske bånd på hornene er på reversnålen formet af guldtråd.
Til opbevaring af smykket er der også gjort brug af fortiden. En særlig æske er blevet lavet til formålet af egetræ fra 1400-tallet fra Bachmanns vandmølle i Tønder.
Sønderjyllands Amtsråd har med denne gave villet vise sin taknemmelighed for prinsessens indsats for Sønderjylland og ønske hende hjerteligt tillykke med 40-års fødselsdagen.
<A href="http://www.sja.dk/sja/sjamt.nsf/0/9E4E58F66F282608C1256EC3003DD56D#top">Fakta om Guldhornene
Begge guldhorn er fundet i landsbyen Gallehus, der ligger nord for Møgeltønder og vest for Tønder. Det første - og længste - horn blev fundet den 27. juli 1639 af kniplepigen Christine Svendsdatter. Det var 87 cm langt og uden indskrift. Hornet vejede 3,2 kg. Det andet guldhorn blev fundet af Erik Jerck Lassen den 21. april 1734. Det var knapt så stort, cirka 55 cm, og vejede 3,7 kg. Dette horn har oprindeligt været længere, og der er siden gjort adskillige forsøg på at finde det manglende stykke.
Guldhornene blev begge anbragt på Det kongelige kunstkammer i København, hvorfra de blev stjålet natten mellem 4. og 5. maj 1802 af den forgældede guldsmed Niels Heidenreich, som omsmeltede dem i sin lejlighed inde i København. På Ringe Museum opbevares i dag et par øreringe, som temmelig sikkert er fremstillet af guld fra Guldhornene, men de er også den eneste håndgribelige rest af det største guldfund fra Danmarks oldtid.
Heldigvis ved vi dog en del om hornenes udseende fra beskrivelser og tegninger lavet i 1600- og 1700-tallet. Begge horn var rigt udsmykket med menneske-, dyre- og fantasifigurer i forskellige optrin. Sandsynligvis var det en gengivelse af religiøse forestillinger, men på trods af mange forsøg er det aldrig lykkedes at nå frem til nogen endegyldig tolkning af Guldhornenes billeder.
Det mindste af guldhornene bar følgende runeindskrift ’Er hjewagastir Holtingar horna tawido’, som oversat betyder ’Jeg lægast Holtingen gjorde hornet’.
Guldhornene er fremstillet i Norden omkring år 400, men man ved ikke meget om deres funktion, blot at de bevidst blev ødelagt, før de havnede i jorden. På Nationalmuseet er der udstillet to forskellige sæt kopier af Guldhornene.
’Guldhornene’ er desuden også navnet på et digt af Adam Oehlenschläger (1779-1850). Digtet blev til i 1803 i anledning af, at hornene var blevet stjålet og omsmeltet, og begynder med de kendte ord ’De higer og søger i ældgamle bøger, i oplukte høje med spejdende øje’
Digtet indeholder også linjerne ’Glimt fra oldtidsdage funkler i de nye tider - Sætter dem som pragt til skue’, hvilket glimrende kan overføres til det 17,5 gram tunge smykkes gengivelse af Danmarks nationalklenodie Guldhornene som motiv anbragt på en moderne prinsesse.
<A href="http://www.sja.dk/sja/sjamt.nsf/0/9E4E58F66F282608C1256EC3003DD56D#top">Fakta om guldsmedeparret Ihle-Eliasen Karen Ihle og Jens Eliasen er kunsthåndværkere med stort K. Med den dybeste respekt for håndværket skaber de genstande af oprigtig nysgerrighed og respekt for materialernes muligheder. Ihle-Eliasen har arbejdet sammen i deres fælles værksted i Østergade i Tønder siden 1979.
Begge er de færdiguddannet på Guldsmedehøjskolen i 1977. Karen Ihle har også erfaring som guldsmed fra Gabrielsens guldsmedie i 1973 og Goldschmiedefachschule, Pforzheim i årene 1967-69. Ligeledes har Jens Eliasen guldsmederfaring fra Arne Johansen i 1973.
Parret har været på mange studierejser og modtaget legater fra flere fonde.
Siden 1985 og frem har de begge deltaget i en lang række gruppe- og separatudstillinger.
Det er ikke første gang at Ihle-Eliasen fremstiller en royal gave.
I anledning af Dronning Margrethes 25-års regentjubilæum i 1997 lavede guldsmedeparret et salatbestik som gave fra Sønderjyllands Amt til HM Dronning Margrethe II og Prins Henrik.
Desuden også ske og kop som dåbsgave fra Tønder Byråd til både Prins Nikolai og Prins Felix.
I believe that tiara was a personal property of the Queen and not from the royal jewels collection, therefore she was free to give it to Alexandra. I highly doubt that that tiara would be taken from Alexandra seeing that it was a wedding present.
From Danjel's site:
"
Princess Alexandra of Denmark, born Alexandra Manley, is wearing a diamond tiara originally belonging to Queen Alexandrine, who recieved this tiara as an 18th birthday present from her parents. After her death the tiara went to King Frederik IX and given to Princess (now Queen) Margrethe, also as an 18 th birthday present.
At her wedding in 1995 to Prince Joachim of Denmark, this tiara was given as a wedding gift by the Queen to Princess Alexandra."
__________________
*~* In matters of style, swim with the current. In matters of principle, stand like a rock. *~*
*~* Judge not those who try and fail. Judge those who fail to try. *~*